drupal hit counter

View My Stats
Erik Rønholts hjemmeside
Skovmarksgaarden 

Skovmarksgården


Min 4 x tipoldefar Hans Jensen [1689-1768], var gårdmand på Skovmarksgaarden. Han var gift med Maren Andersdatter [1700-1769].


Deres søn – min 3 x tipoldefar Peder Hansen [1731-1801] overtog gården. Han var gift med Catharina Maria Jørgensdatter [1741-1801].


Min 2 x tipoldefar Hans Clausen [1774-1842] giftede sig med deres datter Marie Pedersdatter [1784-1842] og overtog dermed gården.


Gården blev så overtaget af ???, som giftede sig med deres datter, min tipoldemor Frederikke Hansdatter [1816-1896]. Da hun blev enke, giftede hun sig med min oldefar Christoffer Hansen [1807-1878], som så overtog gården.

Han var blandt de første, der frikøbte sig og blev ejer af gården med 30 tønder land.

Af folketællingen 1840 fremgår det, at de bor på gården sammen med deres datter på 2 år, samt Frederikke Hansdatters mor, Marie Pedersdatter, som var enke. Desuden havde de 3 tjenestefolk.


Deres datter Marie Kirstine Christoffersen giftede sig med min oldefar Hans Christian Clausen og flyttede til Rønholtshuset.


Efter Christoffer Hansens død i 1878 overtog hans søn Jens Frederik Christoffersen gården og drev den i tre år for sin mor, hvorpå han overtog den. Hermed er gården ude af billedet med hensyn til mine aner.


Rønholtshuset 
Rønholtshuset – Rönneholt Huuset

“Der hørte til Rønholtshuset dengang kun den Jordlodder tilhører endnu 2 1/2 Td. L. tiendfrit Hartkorn under Hovedgårdstakst; dog med Tillæg af et Høvedes Græs i den næsten en Mil derfra liggende Monsholteskov. Men ved Atterup Bys Udskiftning 1830, inddrog den nye Ejer A.V.Moltke ligesåvel denne Skov som alle de andre til Fredning; og i Stedet for dette Høvedes Græs blev der så af Byens Jorder tillagt Rønholtshuset 3 T. L umiddelbart op til den vesten Side af Huset, medens den gamle Lod ligger i øst.–.” (fra Hans Christian Clausens optegnelser)

Før 1820:
Niels Tygesen var den første beboer af Rønholthuset.

Han blev enkemand og min 2 x tipoldemor, Kiersten Jensdatter [1769-1851] giftede sig med ham og flyttede ind i Rønholtshuset.

1822:
Kiersten Jensdatters søn, min tipoldefar Claus Poulsen [1789-1876] flyttede ind til sin mor, der var blevet enke. Han sad på moderens fæste til 1851, hvor hun døde.

1854:
Hans Christian Clausen bror, Claus byggede et hus på hjørnet af grunden (det er det, der i dag er Rønholtvej nr. 11, men der er intet tilbage af det oprindelige hus). Noget tyder på at dette hus også blev kaldt Rønholtshuset, eller måske blev de snarere tilsammen kaldt Rønholtshuse?

1858:
Min oldefar, Hans Christian Clausen [1835-1911] overtog huset i 1858 og sad på faderens lejekontrakt.

1859:
I 1859 byggede Hans Christian Clausen et nyt stuehus på Rønholtshuset for at få bedre plads til at have forældrene boende.

1876:
Ved Claus Poulsens død i 1876 opsagde Grev Moltke lejemålet, og nu var Hans Christian Clausen nødt til at købe Rønholtshuset. Han købte hele lodden, så hans bror matte tilbagekøbe det stykke, hvor hans hus lå.
Hans Christian Clausen havde dog ikke råd til at bo i det, så samme år solgte han Rønholtshuset og 1 tønde land grund, men beholdt de andre 3 tønder land og byggede et nyt hus her.

1897:
Hans Christian Clausen afhændede huset og flyttede til sin ældste søn, bagermester Peter Hansen i Karise.

Rønholtvej er i dag en blind vej, der går fra Atterupvej mod øst. Der ligger i alt 5 huse. Området kaldes Rønholt.
Hejedegårde 

Store og Lille Hejedegaard


Flere af mine aner hed Heyde og boede i Hejede. Det har vel været et fladt hedeagtigt landskab dengang, som har givet navn til det lille område og til mange personer i slægten. I min oldefars bog og i kirkebøgerne omtales ”den øverste Hejedegaard” og ”den nederste Hejedegaard” og ”Hejedegaard”, Hejedegaarde” og ”Store Hejedegaard”. (Med forskellige stavemåder).

Hejede ligger lidt øst for Atterup på vej mod Tokkerup, og består af et par gårde, som ser noget anderledes ud end i mine forfædres tid. Store Hejedegaard ligger syd for vejen og kunne derfor passende være kaldt Nederste Hejedegaard. Og nord for vejen lå så Lille Hejedegård (Øverste Hejedegaard).


Jeg nedstammer i lige linje fra:


Rasmus Lauridsen Heyde

6 x tipoldefar

Store Hejedegaard 1589-1677


Jørgen Rasmussen Heyde

5 x tipoldefar

Store Hejedegaard 1652-1706


Povl Jørgensen Heyde

4 x tipoldefar

Heidegaarde 1684-1745


Claus Poulsen

3 x tipoldefar

Øverste Hejedegaard 1720-1801


Poul Clausen

tiptipoldefar

Øverste og nederste Hejedegaard 1763-1814


Der er flere andre i slægten, som har boet på en af Hejedegaardene:


Johanne Rasmusdatter

6 X tipoldemor

Store Hejedegaard ?-1665


Jens Madzen Heyde

5 X tipoldefar

1659-1727


Rasmus Jørgensen Heyde

4 X tipoldefar

En af Hejedegårdene 1682-1736


Christian Jørgensen Heyde

3 X tipoldefar

1689-1757


Catharina Maria Jørgensdatter

3 X tipoldemor

1741-1807


Hans Clausen

tiptipoldefar

1774-1831


Endelig kan jeg nævne, at også en på min farmors side, har boet på en af Hejedegårdene, nemlig min farmors, farnors mor:


Else Nielsdatter

tiptipoldemor

1787-?

Erik Rønholt · Birkedommervej 29 · Vester Egede · 4690 Haslev · forlagetcornelia@mail.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net