I maj tog vi på den første af en lang række "aspargesture" til Tyskland sammen med vores venner, Lillian og Jens.
I sæsonen for de hvide asparges (medio maj til sankt Hans) er der aspargesboder på hvert andet gadehjørne i visse dele af tyskland, der afholdes aspargesfester og kåres aspargesdronninger osv.
Vi var helt nede i Franken i nærheden af Würzburg, hvor vi boede i en skøn lejlighed i den lille by, Sommerach.
Man kunne købe asparges mindst 20 steder i byen, og lige så mange steder producerede de og solgte den liflige Frankenwein - så, hvad kan man forlange mere?