I somrene 1948 og 1949 var vi på ferie - min far, mor og min storebror, Jens - på Vemmenes Kro på Tåsinge.
Der er ikke mange billeder, og kvaliteten er ikke så god, men det er da et meget sjovt tidsbillede.
I 1948 tog vi med fuld oppakning og cykler med toget til Korsør, sejlede med færgen til Lohals og videre til Rudkøbing. Her ser vi Færgen over Siøsund fra Rudkøbing til Vemmenes - først senere er der kommet broer til øen. Læg mærke til den skønne rutebil. Til højre i billedet står min mor og jeg.